Kan man tænke sig en bordplade der falder mere i tråd med ønsket om det rå og minimalistiske køkken end en bordplade af beton ? Faktum er i hvert fald, at beton hører til i kategorien ”det rå look” og at salget er stærk stigende i disse år. Den stilrene form og det rå udtryk tiltaler dem, der ikke har lyst til de pæne og fint forarbejdede løsninger, som flertallet vælger. Der må godt være pletter og skygger hist og her, og hvis pladen på den måde ser lidt brugt ud, er det kun en fordel. En anden fordel ved beton er, at produktet er et naturprodukt, og at der derfor aldrig vil være 2 bordplader, der er ens. Det harmornerer godt med målgruppens stræben efter en anderledes og unik bordplade.

Beton er vel nok et af de mest simple materialer, der anvendes til bordplader. Produktet består ganske enkelt af vand, cement og sand. Denne enkle formel afspejler sig desværre ikke i prisen, idet beton hører til i den øverste tredjedel af prisskalaen. Forklaringen er, at der går en masse arbejdstimer til i fremstillingen af bordpladen, samt at støbeformene er forholdsvis dyre. På markedet findes også en betonbordplade, der udover de førnævnte ingredienser er iblandet glasfiber (kaldet fiberbeton), hvilket ifølge producenten giver en mere stabil plade, som ikke er så sart overfor brud på kanter og hjørner. Glasfiberindholdet sænker desuden vægten af pladen i forhold til almindelig beton. Pladen er dog stadig en af markedets tungeste materialer til bordplader. Derudover kan begge betontyper indfarves, så de kan leveres i flere forskellige farver.

Minimumstykkelsen på betonbordplader er 40 mm, da pladen ved tyndere udgaver risikere at knække. Fiberbeton kan dog også leveres i 30 mm, idet glasfiberen gør pladen mere robust. Tykkelser over 40 mm er ikke noget problem, det vil faktisk kun være fantasien og vægten på pladen der sætter den øvre grænse. Pladerne kan som flere af de øvrige materialer ikke samles på anden måde end ved støde pladerne sammen med silicone imellem. Som det er tilfældet med granit, så er der også begrænsninger i hvor lange betonpladerne kan leveres. Grænsen går som regel ved 300 cm (varierer lidt fra leverandør til leverandør), og man kan derfor være tvunget til at lave en længdesamling, hvis pladen skal være længere end max længden.

Overfladen virker på afstand ganske hård og robust, men er dog silkeblød at røre ved. Produktet er varmefast og tåler således frasætning af en varm gryde. Til gengæld kan beton ikke tåle syreholdige produkter, og dem er der faktisk mange af i grøntsager og væsker som rødvin og frugtsaft. Ligeledes er skrappe rengøringsmidler og kalkfjerner syreholdige. Så der er grund til at tænke sig om, når man skal vedligeholde sin betonbordplade. For det første skal den mættes med det medfølgende plejemiddel eller bivoks, og dernæst er det vigtigt at tørre overfladen af, når den har været i kontakt med grøntsager og væsker der indeholder syre. Hvis man ønsker at kombinere beton med andre bordpladematerialer, skal man kigge sig godt for. Betonbordpladens robuste og rå look gør, at det vil være mest hensigtsmæssig at vælge en træbordplade. Træets rolige og varme overflade passer godt til beton bordpladens helt særlige stil. Dog vil stålbordplader også kunne gå sammen med beton, da de begge kan underbygge ønsket om et koldt og stilrent udtryk.

Fordele:Ulemper:
Robust Tåler varme Naturprodukt, ikke 2 plader er ens Vask kan planmonteres Ikke syrefast En del vedligeholdelse (skal mættes) Dårlige samlinger Begrænsninger i længden. Som regel 300 cm . Svært at kombinere med andre bordpladematerialer