Som udgangspunkt er det aftalen mellem dig og sælger der bestemmer, hvad man har ret til i en sådan situation. Hvis spørgsmålet om forsinkelse imidlertid ikke er reguleret i købsaftalen, er det de ‘almindelige’ regler på området der finder anvendelse.
Det vil sige, at du som køber enten kan ophæve købet og/eller kræve erstatning, såfremt forsinkelsen er væsentlig, og forsinkelsen skyldes forhold, der kan tilregnes sælger. Det lyder til at være tilfældet her.
Som udgangspunkt kan du kræve dit tab dækket. Det vil i princippet sige de udgifter, som du har haft som følge af forsinkelsen. Det kunne til ex være mistet arbejdsfortjeneste til dig (og eventuel din kammerart). Det er nok noget sværere at komme igennem med et krav om øget udgifter til mad m.v.
At kravet skal være ‘dokumenteret’ betyder blot, at det skal være omkostninger, som du sort på hvidt kan dokumentere, at du er blevet belastet med som følge af forsinkelsen.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at tingene kan forholde sig anderledes, hvis I i købsaftalen har aftalt noget andet vedrørende leveringen, herunder forsinkelse.
Håber du kunne bruge svaret til noget.
Mvh Pia
]]>